
Weisse Thilde
Hefe Weizen
5.6%
Vinder af DM GULD 2016 for håndbryggere, der smager af mere. Øllet har tydelige frugtestere og fenoler. Brygget af en maksimal andel af hvede, samt en knivsspids karamelmalt. Mæskeprofilen giver Weisse Thildes en middelkraftige mundfylde. Smagsmæssigt falder tankerne falder på banan, kryddernelliker, lyst brød, gran og blåbær.

Biere de Boules
Pale Ale
4.8%
Lys, liflig og læskende øl, der smager af sol og sommer. Den har en let mundfylde, lav bitterhed og en behagelig kombination af lyse malt, krydrede noter og citrus fra humle der har vokset i både Amerika og på det europæiske kontinent. Biere de Boules er en overgæret øl med engelsk gær, relativ tør med lav restsødme, og moderat co2 indhold.

Dark Vader
Schwarzbier
4.8%
Undergæret sort pilsner, med et amerikansk twist. Farven er dyb mørk, tæt på sort, og smagen er blid og indbydende, rammer munden med en let syrlighed, som hurtigt ledsages af sarte noter fra koldmæskede mørke malte; et svagt strejf af lakrids, kaffe og mørk chokolade. Den amerikanske humle tilføjer frugtagtige noter og kun en let bitterhed. En dejlig let drikkelig øl.

IqPA
Hazy Eastcoast IPA
5.9%
Lys amerikansk hazy IPA som er en videreudvikling af vores hurtigst sælgende øl, Asta's IPA. Brygget, whirlpool- og tørhumlet, med amerikanske humlesorter, der giver noter af citrus, mango, grape, fersken og fyrnåle. Let til medium maltkarakter. Alt i alt en frisk og smagfuld IPA med lav bitterhed.

Tremendous
American Brown Ale
4.5%
Moderne brown ale som vandt DM GULD 2016. Tremendous har en betydelig mundfylde, og er kraftigere humlet end de fleste, hvilket bidrager til god smagskompleksitet. Udover basismalte, indeholder den tre forskellige krystalmalte, samt chokolademalt, som giver diskrete brændte noter af mørk karamel, kaffe, nødder, diskret lakrids og chokolade.

Black Pearl
Imperial Stout
9.3%
IMPERIAL STOUT 9.3% Balanceret imp. stout med stor kompleksitet og fylde. Smagsnoter af chokolade, vanilje, kaffe, lakrids, brændt brød og røg. Black Pearl har en høj mundfylde og restsødme, der balanceres af med bitterhed.